§ 1 Navn
Fredensborg Håndbold af 1978, forkortet FH78.
§ 2 Stiftelsesdato
01.10.1978
§ 3 Adresse
Klubbens tilhørskommune er Fredensborg Kommune. Klubben har officielt adresse på formandens bopæl.
§ 4 Formål
Klubbens formål er at dyrke håndbold og igennem denne sportsgren, at skabe de bedst mulige betingelser for kammeratligt samvær, til fremme af klubbens aktiviteter.
§ 5 Organisation
Klubben er organiseret i en herre-, dame- og ungdomsafdeling. Klubben ledes af en bestyrelse.
§ 6 Klubbens farver
Grøn og marine.
§ 7 Medlemmer
Klubbens medlemmer inddeles i aktive og passive.
Endvidere i senior og ungdomsmedlemmer.
Stk. 1: Aktive medlemmer: Alle der betaler det af klubben vedtagne kontingent.
Stk. 2: Passive medlemmer: Alle, der betaler mindst det af klubben vedtagne kontingent. Passive medlemmer kan ikke deltage i træning eller konkurrence.
Stk. 3: Seniormedlemmer: Fyldt 18 år og spiller seniorhåndbold.
Stk. 4: Ungdomsmedlemmer: Under 18 år og som spiller ungdomshåndbold – dvs. også en 18-årig, der spiller på ynglingehold eller en 17-årig, der spiller på seniorhold.
§ 8 Indmeldelse
Indmeldelse skal ske senest en måned efter første træningsdeltagelse.
§ 9 Udmeldelse
Udmeldelse skal ske med mindst en måneds varsel, til klubbens kasserer.
§ 10 Kontingent
Kontingentets størrelse fastsættes for et år ad gangen for henholdsvis aktive senior- og ungdomsmedlemmer, samt passive. Et medlem er i restance til klubben, hvis kontingentet ikke er betalt senest en måned efter sidste indbetalingsfrist. Restanter fortaber deres rettigheder i klubben.
§ 11 eksklusion
Et medlem der efter bestyrelsens opfattelse ved sin optræden og adfærd modarbejder klubbens formål, kan ved en bestyrelsesbeslutning, for et nærmere fastsat tidsrum eller for bestandigt, udelukkes fra klubben.
§ 12 Generalforsamling
Ordinær generalforsamling afholdes normalt i ultimo februar/primo marts måned og skal bekendtgøres på klubbens hjemmeside senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse.
Generalforsamlingens dagsorden skal mindst indeholde følgende punkter:
Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 7 dage før generalforsamlingen.
Generalforsamlingen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal. Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal. Blanke stemmer tælles ikke med ved optællingen. Ved stemmelighed kan der foretages ny afstemning, og giver denne samme resultat, betragtes forslaget som forkastet.
Stemmeret har alle medlemmer, der er fyldt 15 år. Valgbar til bestyrelsen er alle medlemmer, der er fyldt 18 år. For at have stemmeret og være valgbar må medlemmet hverken være i kontingentrestance eller være ekskluderet. Nye bestyrelsesmedlemmer bliver automatisk medlemmer i klubben.
§ 13 Ekstraordinær generalforsamling
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med mindst 14 dages varsel, når et flertal i bestyrelsen eller 1/5 af de stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftlig anmodning herom til bestyrelsen, med angivelse af emne og begrundelse herfor.
§ 14 Bestyrelsen, stk. 1
Bestyrelsen består af de på generalforsamlingen valgte medlemmer (min. 4 / max. 10).
Bestyrelsen udpeger selv på første møde efter generalforsamlingen formand og ungdomsformand. Indkaldelse til bestyrelsesmøder foretages af formanden og skal ske med mindst 7 dages varsel.
§ 14 Bestyrelsen, stk. 2
Bestyrelsen er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal. Bestyrelsen søger så vidt muligt at blive enige om beslutningerne. Hvis der er uenighed, træffes beslutninger ved almindeligt stemmeflertal. Stemmer opgøres som tilkendegivelser for og imod et givet forslag. Alle stemmer, som ikke er entydigt ja eller nej regnes som blank og tælles ikke med i resultatet. Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende, dog skal min. 50% af bestyrelsen have afgivet stemme, enten via mail eller ved fremmøde.
§ 15 Økonomi
Det er bestyrelsens ansvar at sikre, at klubben til hver en tid er solvent, samt gennem sine dispositioner at forvalte klubbens midler i overensstemmelse med klubbens formålsparagraf. Intet beløb på klubbens bankkonto kan komme til udbetaling uden kassererens og et andet medlem af bestyrelsen i forening. Ingen købsbetingede aftaler kan indgås uden bestyrelsens godkendelse, er kun gældende med både kasserers og den af bestyrelsen bemyndiget persons underskrift og kan max. indgås for 2 år ad gangen. Alle indkøb til klubben foretages efter aftale med klubbens kasserer.
§ 16 Klubbens opløsning
Klubbens opløsning kan kun finde sted efter vedtagelse med 2/3 flertal på en ordinær generalforsamling og med almindeligt flertal på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling, indkaldt til dette formål.
Ved opløsning af klubben overgår den evt. formue til FIU (Fredensborg Idrætsunion).
§ 17
Nærværende vedtægter danner grundlag for FH78’s virke og skal følges af alle klubbens medlemmer. Nærværende vedtægter kan kun ændres på en generalforsamling.
Ovennævnte vedtægter er vedtaget på generalforsamling d. 26.04.1979 og ændret d. 02.04.1981, d. 19.03.1986, d. 25.01.1990, d. 28.01.1991, d. 27.01.1992, d. 20.02.1992, d. 21.02.1995, d. 23.04.1997, d. 29.01.2001, d. 28.01.2002, d. 24.01.2005, d. 22.01.2007, d. 16.1.2012, d. 8.02.2018, d. 27.02.2019, d. 24.05.2023.